torsdag den 21. juni 2012

En aften i regnbuen

Aftenen blev tilbragt i Olafur Eliassons regnbue på toppen af ARoS. Jeg har medlemskort og kommer der ofte. I øjeblikket er min farmor hos os, og da hun ikke har været på ARoS før, var det en oplagt mulighed at give hende en rundtur, og fejre min veloverstået eksamen i religion. Farmor, eller bedste som jeg kalder hende, var overvældet og imponeret over museet, især Your Rainbow Panorama og Boy. Min søde kusine, ville også gerne med, så hende hentede vi på vej der ned.

Som det kan ses af billederne, er det altid helt fantastisk at være i regnbuen i solskinsvejr sidst på dagen, når solen står lavt og det varme lys opfylder rummet og skaber en smuk harmoni - både inde i kunstværket og ude på tagterrassen.
Fantastisk dag. :-)
Forresten er der nu mindre end en uge til jeg bliver student - det er helt uvirkeligt og vidunderligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar