Hvad stiller man egentlig op, når hverdagen melder sin ankomst, og alt hvad man troede man skulle pludselig virker helt uoverkommeligt, for ikke at sige umuligt?!
Jeg synes tiden går alt for stærkt, i forhold til alt det jeg gerne vil. Min liste, som rummer alle de ting som jeg har lyst til at lave og gøre, og ikke mindst alle dem, som jeg har lovet "guld og grønne skove" - forstå mig ret - ligger bare i et hjørne og samler støv eller som spæde idéer i mit stakkels snotfyldte hoved (selvmedlidenheden længe leve - eller bare lige i dag) .
Hvis bare døgnet havde lidt flere timer, eller jeg rent faktisk var så heldig, at jeg kunne tjene på det jeg elsker at lave.
Der er flere grunde til min længerevarende fraværelse. Bellis døde d. 28. september, hun skulle egentlig have fjernet livmoderen pga. livmoderbetændelse, men ved starten af operationen fandt dyrlægerne også flere kræftknuder i hendes bryster og vi valgte derfor at få hende aflivet. Man bliver nød til at gøre op med sig selv, hvad man vil udsætte ens dyr for. Hvis man tænker på hvor meget lidelse et menneske må gennemgå for at blive helbredt for kræft, kunne vi ikke bære tanken om, at Bellis skulle det samme. Hun ville have fyldt 11 år d. 6 september, og man kan derfor også sige, at hun havde haft en langt godt hundeliv.
Jeg savner hende så ubeskrivelig meget! Samtidig udgør hun også en tredjedel af navnet på bloggen, og netop derfor har det også været hårdt. Men jeg prøver med nyt mod endnu engang at sparke bloggen igang, på opfordring af min kusine, der uden min viden jævnligt har kigget ind i håbet om en snarlig opdatering.
Desuden har jeg været i NYC, som også er en af grundende til mit fravær - mere om det senere!
Pt roder jeg lidt rundt med designet og starter forsigtigt op på ny!
Tilbage igen! Prøver igen! Håber det går!
Skøn udsigt fra Staten Island Ferry ind over Manhattan skyline
