onsdag den 27. juni 2012

Jeg kom, jeg så, jeg sejrede

.. i hvert fald over "den sorte skole", vil nu hellere betegne den som den bedste skole nogensinde.
Lige nu er jeg forbløffet over min indsats og min styrke. Det lyder vel lidt plat, men jeg føler virkelig jeg har kæmpet for at nå her til, og aldrig i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig at skulle opnå de resultater som jeg har. Jeg er ikke en stjernestudent, men jeg har overgået mine egne mål og forventninger.
Jeg er pavestolt, mine forældre er pavestolte og hvad ellers kunne man ønske sig?
Jeg er blevet beriget med nogle fantastiske gaver som jeg slet ikke forstår, at jeg har fortjent. Af hjertet tak! Men mest af alt, tak til mine forældre, min familie, mine venner og alle andre som har støttet mig i opture og nedture! - Uden jer, var jeg ikke nået til denne milepæl.

min fantastiske farmor og jeg

torsdag den 21. juni 2012

Nyt udstyr

I går efter min eksamen var jeg et kort smut forbi Aart de Vos - landets efter min mening (og mange andres) bedste forretning inden for kunstartikler. Her købte jeg mig to nye 500 ml. akrylfarver en ultramarin lilla og en cadmium gul, samt to Rødmårhårs pensler. Nu venter lærrederne kun, men jeg bliver nok lige nød til at vente til huen er blevet placeret sikkert på mit hoved.
 I eftermiddags lavede jeg koldskål, som blev nydt ude på terrassen efter aftensmaden. Det er nu dejligt med lidt godt vejr. Det ser ud som om der kun går det på dage før vi kan plukke vores egne. :-)

En aften i regnbuen

Aftenen blev tilbragt i Olafur Eliassons regnbue på toppen af ARoS. Jeg har medlemskort og kommer der ofte. I øjeblikket er min farmor hos os, og da hun ikke har været på ARoS før, var det en oplagt mulighed at give hende en rundtur, og fejre min veloverstået eksamen i religion. Farmor, eller bedste som jeg kalder hende, var overvældet og imponeret over museet, især Your Rainbow Panorama og Boy. Min søde kusine, ville også gerne med, så hende hentede vi på vej der ned.

Som det kan ses af billederne, er det altid helt fantastisk at være i regnbuen i solskinsvejr sidst på dagen, når solen står lavt og det varme lys opfylder rummet og skaber en smuk harmoni - både inde i kunstværket og ude på tagterrassen.
Fantastisk dag. :-)
Forresten er der nu mindre end en uge til jeg bliver student - det er helt uvirkeligt og vidunderligt!

lørdag den 16. juni 2012

Når 5 bliver til 6

Vores nye familiemedlem har i aften boet hos os i en uge. Sidste lørdag var vi til fødselsdag hos noget familie sydpå. De stod desværre i den situation, at de hunde, som de for 8 mdr. siden købte, ikke længere kunne bo hos dem. Min mor har længe været meget forelsket i Luna, og for at gøre en længere historie kort, endte det med, at vi tog derned med én hun (Bellis, som fylder 11 til september) og kom hjem med to... bumbum. Luna er 10 mdr. og vældig aktiv. Det er underligt pludselig, at have et lille, meget frækt barn i familien, men hold op, hvor er hun også dejlig. Vi hygger og er alle ved at vende os til hinanden, måske med undtagelse af vores kat Rosa - som synes at være fortvivlet over den lille hunds pludselige indtagen af hendes territorium. Men de finder nok ud af det på et tidspunkt.

Luna er den lille lyse, og Bellis den mørke :-)
I dag får jeg besøg af min fantastiske veninde, Mathilde, som endelig er hjemvendt fra Staterne! Vi skal hygge med masser af billeder fra turen, pizza, daimtærte (=tradition), fodbold, hundeluftning - for sådan en lille hund skal virkelig ud mange gange om dagen, hvis man vil slippe for at tørre op, og det vil jeg gerne - og meget andet.
Jeg skal også have læst, jeg var til eksamen i onsdags og det gik helt fint, på onsdag kalder religionseksamen, og jeg er snot forvirret, men sådan må det så være.

Status er, at vi nu er 6 i familien :-)

mandag den 4. juni 2012

AT - done

Fantastisk. Sådan føles det når den første mundtlige eksamen er overstået, og at det tilmed gik rigtig godt er kun en bonus. AT er det absolut underligste og mest forvirrende fag i gymnasiet. Selv lærerne er i tvivl om, hvordan det skal gøres. Heldigvis er der på det sidste kommet lidt klarere regler eller måder, hvorpå det skal foregå - thank God! Nå, men det handler i store træk om metode og tværfaglighed i fagene i forhold til emnet, der skal være fra to forskellige grupper (humanistisk, samfundsvidenskabelig, osv..)
Mit emne var Israel-Palæstina konflikten i historie og billedkunst!
Nu sidder jeg og glor House og hygger mig lidt inden arbejdet kalder.
Når eksaminerne er overstået og jeg har fået min fine røde hue, så drømmer jeg om vejr og stemning som dette! Et billede jeg tog ved Vesterhavet for et par år siden.