mandag den 19. marts 2012

give away

Jeg har virkelig fået mod på at sy, efter min far og jeg er gået i gang med min gallakjole. Derfor blev jeg rigtig gald, da jeg så, at LaRaLiL har udloddet denne give away, med disse virkelig smukke stoffer, og dem kunne jeg godt tænke mig at vinde. Alle de fine ting der kunne blive ud af det!
Hvis du også gerne vil vinde dem, kan du deltage lige her.

Lidt nyt

Ja, tiden går, klokken slår.
Jeg har desværre åndsvagt travlt med skole, selvom jeg ikke føler jeg får udrettet meget.
Men jeg har haft lidt tid til at være kreativ.
Jeg har malet lidt forskelligt, og har flere idéer til, hvad der videre skal ske med dem. Farverne på malerierne kommer slet ikke til sin ret, da de er taget sent om aftenen, kun med dårligt lampelys. Men man kan sagtens få en idé om, hvordan de ser ud i virkeligheden.

I torsdags fik jeg også lige bakset en musikcafèplakat sammen, for musikudvalget på min skole, som jeg er med i. Den ser sådan ud
Min far og jeg har også gang i et større sy-projekt, projekt: Gallakjole til Anna.
Det bliver denne, synes jeg selv, smukke kjole fra Vogue. Vi syr den i en bleg perlemorsblå Thaisilke. Billeder kommer senere :-)


Jeg har planer om at lave et indlæg, meget snart, med nogle malerier og tegninger, som jeg har lavet gennem tiden, så jer som skulle falde over min blog, kan få en idé om, hvad jeg laver.

lørdag den 10. marts 2012

give away

Jeg forsøger for føste gang, at deltage i en give away. Om jeg gør det rigtigt har jeg ikke nogen idé om, så jeg håber, at jer blogger som udlodder dem vil bære over med mig, hvis jeg ikke gør det fuldstændig korrekt. Giv mig meget gerne gode råd og ret mig endelig, hvis jeg gør noget forkert, også helt generelt.

xo ein ding har udloddet denne give away, med disse fantastiske stoffer. Mit lager er endnu meget lille, da jeg jeg først er begyndt at sy inden for det sidste år. Derfor ville jeg ikke være ked af at blive ejeren af det. Hvis du også kunne tænke dig at vinde det, kan du deltage lige her.

Nybegynder

Nu prøver jeg. Ja, for egentlig oprettede jeg bloggen for et år siden, men blev bare aldrig rigtig tilfreds eller glad for den, andres blogge virkede for mig, mere interessante end det jeg selv kunne biddrage med. Sådan bliver det måske også nu, men det håber jeg ikke, derfor prøver jeg.
Min skole tager stort set alt min tid, og derfor kan jeg ikke love daglige indslag.

Jeg skal beklage, hvis der opstår grammatiske fejl, men ser du, det har aldrig været min stærke side, det har kreativiteten derimod, og vil derfor også være af første prioritet her på bloggen.

Navnet, ja.. Hvordan det skal udtales, det har jeg stadig ikke fundet ud af, så gør det som du vil. Hvor det kommer fra, er flere ting fra min barndom, som har og har haft en betydning for mig og som nu er trukket sammen i et ord - simpelt, men jeg kunne have kaldt den 117 almindelige ting, som ikke ville have noget personlig betydning for mig, så derfor. :-)
Jeg håber bloggen vil falde i god jord.

Kærligst fra Anna