onsdag den 10. april 2013

En dyb indånding

.. til mig.
For hold da helt op, hvor har de sidste par uger været fuld af tanker og spekulationer om, hvordan tiden indtil jeg tager på højskole kommer til at se ud. 
For 3 uger siden luftede min nu kommende chef, en mulighed for, at jeg kunne begynde hos ham på fuld tid. Det er jo ingen hemmelighed, at det er hvad jeg længe har ønsket. ÉT job, med 37 timer om ugen, som kunne garantere mig noget økonomisk stabilitet, hvis jeg kan kalde det. Altså bare en mulighed for at vide, hvor mange penge, jeg hver eneste måned kan lægge til side og hvordan dagene tidsmæssigt kommer til at se ud, også længere end en uge ud i fremtiden. 
Jeg synes især, at det på det sidste har været mentalt hårdt at skifte arbejdsplads flere gange dagligt, hvor dagen er startet i børnehave og fortsat til ud på aftenen i Føtex. Samtidig har jeg også været virkelig taknemmelig for, at jeg i modsætning til andre unge på min alder, faktisk har et job, ja og endda flere af slagsen. 

Men ny bød chancen sig, jeg starter på mandag og Aart de Vos i Aarhus, Klosterport 4, for at være hel præcis - og jeg glæder mig som et lille barn. Det bliver hårdt, ingen tvivl om det, mange nye ting skal læres, men jeg ved at det bliver fedt. 

Butikken handler med kunstnerartikler, og det er jo lige mig!

Så farvel Føtex og de mange børnehaver jeg har vikarieret i, og hjertelig goddag Aart de Vos.

Og så lige et sneak peek af mine næste projekter 



sidste billede er fundet her


fredag den 5. april 2013

DIY blyantsholder

Som sikkert så mange andre også har gjort, kommer her mit bud på en DIY til opbevaring af tegnesager, noget som jeg vælter i, hvis ikke der er en smule system.

Du skal bruge:
- dåse
- lim
- lineal
- blyant
- kreasager, som tapet, dekorationspapir og hvad hjertet ellers måtte begære

1. Hvis dåsen er med fyld, så sørg for, at få den vasket godt, jeg overhældte mine med kogende vand, efter jeg havde gjort dem omhyggeligt rene.




OBS: Lad bare de sidste limrester blive tilbage, dem kan du bruge når du sætter papir/tapet på dåsen.

3. Afmål hvor lang dåsen, eller hvor stort et område du ønsker afdækket. Jeg lod toppen stå uden papir, samt den sidste ½ cm, hvor dåsen gik indad, for ikke at få en grim afslutning




4. Afmærk og klip papiret ud efter de mål du netop har lavet.


5. Placer papiret, hvor limresterne stadig sidder, det er et godt udgangspunkt, så glider tingene ikke fra hinanden. Nu kan du samtidig putte lim på dåsen imens du ligeså stille glatter papiret rundt om dåsen. Ved det ensfarvede papir brugte jeg en pensel til at fordele limen, da der ellers vil opstå luftlommer og det ser ikke pænt ud.



6. Afslutningen kan man gøre som man ønsker, jeg har valgt at fortsætte papiret indtil jeg løb tør på den ensfarvede, mens jeg på den anden, sørgede så vidt det var muligt, at mønsteret ramte så det passede igen.







De små ujævnheder som ofte opstår når man bruger flydende lim, har jeg tænkt mig at dække med noget nyt masking tape som jeg går og venter på. Det er købt hos sirlig.dk, som netop har en masse fede ting, bl.a. masking tape, som meget heldigt er på tilbud! 

 Håber du kan bruge min DIY!
kærlighed herfra