onsdag den 10. april 2013

En dyb indånding

.. til mig.
For hold da helt op, hvor har de sidste par uger været fuld af tanker og spekulationer om, hvordan tiden indtil jeg tager på højskole kommer til at se ud. 
For 3 uger siden luftede min nu kommende chef, en mulighed for, at jeg kunne begynde hos ham på fuld tid. Det er jo ingen hemmelighed, at det er hvad jeg længe har ønsket. ÉT job, med 37 timer om ugen, som kunne garantere mig noget økonomisk stabilitet, hvis jeg kan kalde det. Altså bare en mulighed for at vide, hvor mange penge, jeg hver eneste måned kan lægge til side og hvordan dagene tidsmæssigt kommer til at se ud, også længere end en uge ud i fremtiden. 
Jeg synes især, at det på det sidste har været mentalt hårdt at skifte arbejdsplads flere gange dagligt, hvor dagen er startet i børnehave og fortsat til ud på aftenen i Føtex. Samtidig har jeg også været virkelig taknemmelig for, at jeg i modsætning til andre unge på min alder, faktisk har et job, ja og endda flere af slagsen. 

Men ny bød chancen sig, jeg starter på mandag og Aart de Vos i Aarhus, Klosterport 4, for at være hel præcis - og jeg glæder mig som et lille barn. Det bliver hårdt, ingen tvivl om det, mange nye ting skal læres, men jeg ved at det bliver fedt. 

Butikken handler med kunstnerartikler, og det er jo lige mig!

Så farvel Føtex og de mange børnehaver jeg har vikarieret i, og hjertelig goddag Aart de Vos.

Og så lige et sneak peek af mine næste projekter 



sidste billede er fundet her


Ingen kommentarer:

Send en kommentar