tirsdag den 22. januar 2013

Altså..

.. Velkommet 2013
Lidt sent, men hellere det end aldrig. Faktisk begyndte jeg allerede i det foregående års sidste dage, at forberede et lille tilbageblik på hvad 2012 havde budt mig. Jeg fandt omkring 40 billeder frem til en lige pludselig større kavalkade. Har nu 3 næsten 4 uger inde i det nye år, indset at al den redegering af billeder i forhold til copyright ikke tiltaler min tålmodighed. Jeg giver op. Her får I dem, ikke særlig smukt, noget redigeret andre ikke. Til næste gang har jeg nu lært: rediger billederne med det samme, lad vær med at forberede et indlæg med 40 billeder - og hvis, så fordel dem over flere indlæg!

Jeg har haft en skøn jul og et rigtig godt nytår. Sidder netop i sengen og lytter til de sidste fyrværkeribrag over den blå himmel. Luna er gået kold i min fodende og det årlige nytårsskihop kører i baggrunden.

Året 2012 har for mig budt på tonsvis af udfordringer, store som små. Et afsluttende halvår på en den bedste skole, med de bedste mennesker. En hektisk AT-periode og eksamens-periode efterfulgt af en befriende og festtid fuld af godt humør, løssluppenhed og røde huer. Sommerferien bød på 2 uger i Italien og en rund fødselsdag for mig. For første gang har jeg også stået overfor den fuldstændige ansvarlighed for eget liv og interesse. Arbejdssøgning fyldte pludseligt meget, og det at stå op om morgenen selvom der ikke var noget at stå op til, blev en nødvendighed for ikke at falde i de dumme sorte huller. Heldigvis kunne jeg hurtig glæde mig over en forholdsvis fin arbejdsmængde, på trods af at de betød, at jeg har vikarieret på flere arbejdspladser på en gang. 
Desværre måtte jeg også kysse min elskede hund godnat for altid da hun fik kræft i brysterne, hende savner jeg så forfærdelig meget, heldigvis kan jeg glæde mig over, at min kusine ikke synes hendes hund skulle til Tyskland, da der pludselig opstod allergi i familien, men i stedet skulle bo hos os. Jeg glædes over Luna hver eneste dag, og kan trøste mig over at jeg har sådan en sød en, når nu Bellis ikke er her længere. 
Den største udfordring af dem alle, har været turen til New York. Jeg har ikke skrevet meget om den her, men det har uden tvivl været det bedste jeg har gjort for mig selv. Mange svære grænser skulle overskrides, og flere gange har jeg tvivlet på om jeg kunne, men jeg gjorde det, og kan nu se tilbage på det som en drøm jeg har drømt i rigtig mange år, og som rent faktisk blev til virkelighed. 
Næste mål er højskole, Vrå tror jeg, men det må lige vente et år desværre, men penge skal der til, og de skal jo lige tjenes - det er jeg i gang med :-) 

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar